Tilmelding til Odder Kommunes events for medarbejdere

Odder Firma Idræt afvikler events for Odder Kommunes medarbejdere hen over vintersæsonen, og det er gratis for jer at være med. Kommunen betaler samlet. Der er ingen krav til at kende aktiviteterne i forvejen, og alt udstyr står klar når I møder ind. Hvert event starter med instruktion og opvarmning. Vælg det event I vil med til, og tilmeld jer nederst på siden. I må deltage i alle de events I har lyst til.

De seks events

Dato Event og sted Tid Pladser
Tirsdag d. 17. nov. Bowling
Kuglen og Keglen
16:00-18:30 64
Torsdag d. 19. nov. Cornhole
Vestermarkskolen
17:00-19:30 30
Søndag d. 6. dec. Julemærkemarch
Lagerporten, Rema 1000 Odder
10:00-13:00 Alle
Fredag d. 15. jan. Padel for begyndere
Odder Padel Center
15:00-17:30 20
Tirsdag d. 19. jan. Dart
Odder Dartklub
16:00-19:00 40
Fredag d. 5. feb. Padel for øvede
Odder Padel Center
15:00-17:30 20

Bowling, tirsdag den 17. november

I møder ind hos Kuglen og Keglen kl. 16:00, hvor I finder sko og kugler. Vi har en instruktør med, som viser jer det gode bowlingkast og gennemgår turneringsformen. Cirka en halv time efter I er mødt ind, går kampene i gang.

I spiller double, altså to på hvert hold, og der er tre hold pr. bane. Hvert hold har en spiller 1 og en spiller 2. I første serie kaster spiller 1 det første kast, og spiller 2 samler op, altså prøver at vælte de kegler der står tilbage. I anden serie bytter I plads.

Skolejen er betalt, og I kan købe mad og drikkevarer i bowlingcenteret.

  • Tid: tirsdag den 17. november, kl. 16:00 til 18:30
  • Sted: Kuglen og Keglen, Ballevej 2, 8300 Odder
  • Pladser: 64 deltagere
  • Kontaktperson: Kim Borre, tlf. 27 63 33 76

OBS: Grundet banereservation, er sidste tilmelding til bowling eventet d. 10/11 kl. 12:00.

Tilmelding til Bowling

Læg det antal pladser i kurven som du ønsker at reservere til eventet.
Det er gratis at deltage, som ansat i Odder Kommune.


Cornhole, torsdag den 19. november

I møder ind på Vestermarkskolen kl. 17:00, hvor vi står klar med udstyr og frivillige der guider jer i spillet. Først får I en instruktion og nogle opvarmningskast, så gennemgår vi reglerne, og derefter spiller vi nogle hyggelige kampe.

I spiller 2 mod 2, og vi danner holdene på dagen. I behøver altså ikke have dannet par på forhånd.

  • Tid: torsdag den 19. november, kl. 17:00 til 19:30
  • Sted: Vestermarkskolens gymnastiksal, Vennelundsvej 95, 8300 Odder
  • Pladser: 30 deltagere
  • Kontaktperson: Tonny Christensen, tlf. 27 21 76 01

Tilmelding til Cornhole

Læg det antal pladser i kurven som du ønsker at reservere til eventet.
Det er gratis at deltage, som ansat i Odder Kommune.


Julemærkemarch, søndag den 6. december

Vi slutter året af med en gåtur for en god sag. Julemærkemarchen samler ind til Julemærkehjemmene, som hjælper børn i mistrivsel, og hele overskuddet går til dem.

Der er fælles start kl. 10:00 fra Lagerporten ved Rema 1000 Odder, og I vælger selv om I vil gå 2, 5 eller 10 km. Når I kommer i mål, giver Rema 1000 æbleskiver, gløgg og kakao til alle.

Der er ingen grænse for hvor mange der kan være med.

  • Tid: søndag den 6. december, kl. 10:00 til 13:00
  • Sted: Lagerporten, Rema 1000 Odder
  • Pladser: ubegrænset
  • Kontaktperson: Magnus Jønsson, tlf. 25 52 09 40

Tilmelding til Julemærkemarch

Læg det antal pladser i kurven som du ønsker at reservere til eventet.
Det er gratis at deltage, som ansat i Odder Kommune.


Padel for begyndere, fredag den 15. januar

I møder ind i Odder Padel Center kl. 15:00, hvor en tovholder tager imod jer. Først får I instruktion og opvarmning, og vi tilpasser niveauet til dem der er mødt op, så det gør ikke noget, hvis I aldrig har spillet padel før.

Derefter spiller vi en lille turnering i forskellige spilformer, måske mexicano eller americano, hvor I skifter makker undervejs. Der er bat og bolde til alle.

  • Tid: fredag den 15. januar, kl. 15:00 til 17:30
  • Sted: Odder Padel Center, Knudsminde 1E, 8300 Odder
  • Pladser: 20 deltagere
  • Kontaktperson: Peter Hjorth, tlf. 30 20 29 51

Tilmelding til Padel for begyndere

Læg det antal pladser i kurven som du ønsker at reservere til eventet.
Det er gratis at deltage, som ansat i Odder Kommune.


Dart, tirsdag den 19. januar

I møder ind i dartklubben kl. 16:00. Den ligger på Banegårdsgade 10, lige over Violen og på den anden side af gaden fra banegården.
Klubben er på 1. sal, inde til højre.

Vi starter med instruktion og opvarmning, og derefter spiller vi turnering. I spiller i hold á 2, og vi danner holdene på dagen. Der spilles 301 med single ud: I tæller ned fra 301 point og må slutte på et hvilket som helst felt, så kampene bliver hurtige og sjove.

Der er pile til låns, og I kan købe drikkevarer i dartklubben.

  • Tid: tirsdag den 19. januar, kl. 16:00 til 19:00
  • Sted: Odder Dartklub, Banegårdsgade 10, 1. sal, 8300 Odder
  • Pladser: 40 deltagere
  • Kontaktperson: Magnus Jønsson, tlf. 25 52 09 40

Tilmelding til Dart

Læg det antal pladser i kurven som du ønsker at reservere til eventet.
Det er gratis at deltage, som ansat i Odder Kommune.


Padel for øvede, fredag den 5. februar

Har I spillet padel før, er det her eventet for jer. I møder ind i Odder Padel Center kl. 15:00, hvor en tovholder tager imod jer, og instruktion og opvarmning bliver tilpasset jeres niveau.

Efter opvarmningen spiller vi turnering i forskellige spilformer, måske mexicano eller americano, hvor I skifter makker undervejs og møder mange forskellige modstandere. Der er bat og bolde til alle.

  • Tid: fredag den 5. februar, kl. 15:00 til 17:30
  • Sted: Odder Padel Center, Knudsminde 1E, 8300 Odder
  • Pladser: 20 deltagere
  • Kontaktperson: Peter Hjorth, tlf. 30 20 29 51

Tilmelding til Padel for øvede

Læg det antal pladser i kurven som du ønsker at reservere til eventet.
Det er gratis at deltage, som ansat i Odder Kommune.